Udviklingsprojekt/forskningsprojekt om pædagogiske rutiner og aktionslæring

Gennem hele 2016 har hele Asylselskabet deltaget i et forskningsprojekt, der omhandler aktionslæring i pædagogiske rutiner. Hver institution skulle fokusere på en enkelt daglig rutine, som der skulle arbejdes med gennem en aktionslæringsmodel. I Frederiks valgte vi at fokusere på legepladsen. Projektet har skabt mange positive ringe i vandet til hele huset, både udenfor og indendørs, og det er en pædagogisk metode, som vi vil fortsætte med i Frederiks i de kommende år.

Almenpædagogisk forståelse af legepladsen

I Frederik d. 6’s Asyl har vi vores egen legeplads, som vi bruger dagligt.

Vi synes, det er vigtigt, at børnene får muligheden for frisk luft og flere meter at boltre sig på, end vi har indenfor. Det oplever vi som en vigtig del af børnenes grovmotorisk udvikling. Denne kan bl.a. styrkes gennem lege, som kan være vildere end der er plads til indenfor. Vi er af den overbevisning, at legepladsen giver plads til andre lege end det indendørs rum, og derfor mener vi også, at legepladsen er vigtig for børnenes udvikling af sociale og relationelle kompetencer. Når legene får en anden karakter, er der andre regler, andre logikker og andre krav for børnene, både indbyrdes og i samspil med de voksne.

Den øgede plads udenfor giver dog også god mulighed for at skabe mindre rum til leg, og vi oplever også, at legepladsen giver plads til en øget fordybelse i lege. I vores øjne er legepladsen altså ikke kun rum for at få løbet krudt af, men et fantastisk sted til alle mulige lege.

Legepladsen ser vi også som et rum, hvor naturen kan blive en daglig del af børnenes liv. Det, synes vi, er vigtigt for vores ”københavner-børn”, så de bliver fortrolige med planter, jord under neglene og bænkebidere på spegepølsemaden.

Beskrivelse af praksis

Vuggestuen er meget ofte på legepladsen fra 9.30 til 10.30.

Børnehaven er udenfor på legepladsen minimum én time om dagen, fra 12.30 til 13.30. Det er en rutine, for de voksne afholder pause i det tidsrum. Inden dette projekt har der for børnehavens vedkommende været to voksne på legepladsen i en halv time ad gangen.

Vi oplevede os selv som en slags gårdvagter, der stod klar til at hjælpe grædende børn, snakkede en smule for meget med hinanden og følte generelt, at vores pædagogiske niveau faldt i denne stund.

Dette kom vi omkring ved at strukturere os således, at vi som udgangspunkt er 3 voksne på legepladsen. Her kan vi så organisere os, så én er fordybelsesrolle, mens de to andre er omsorgsroller. Idéen er, at fordybelsesrollen ikke skal forstyrres af grædende børn, konflikter i den anden ende af gården, børn på toilettet, osv. Herved gives der mulighed for, at de voksne kan styrke deres egen evne til at fordybe sig med børnene, men også at børnene bliver bedre til at fordybe sig i lege. I rollen som fordybelsesvoksen vil der være den fornødne ro til at medvirke i børnenes lege, kunne skifte mellem de tre pædagogiske grundpositioner, foran, ved siden af og bagved, og der vil altså også være mulighed for, at både børn og voksne får styrket deres legekompetencer.

Den fokuserede fordybelse skulle her også rettes mod, at børnene fik styrket deres forhandlings/mæglingskompetencer og at de voksne blev bedre til at hjælpe dem til det.

Vi valgte at ændre vores årlige plantedag, hvor hvert barn har deres egen plante med, som de selv planter på legepladsen, ved at ønske særlige planter pr. stue. Vi prøvede hermed at sikre, at vi fik planter, som kunne gavne os så længe som muligt. Her var bl.a. krydderurter og tomatplanter. Efterfølgende har det været et større tilløbsstykke at vande planterne, holde dem pæne, og vi har spist masser af krydderurter, kartofler og (grønne – de er godt nok længe om at blive røde, når man er 2 år gammel!) tomater.

Vi oplevede ofte, at legene bar præg af at være kaotiske, og børnene var hurtigt i gang med noget nyt. Når en vild leg var i gang, blev der ikke taget meget hensyn til andre. Derfor blev det også vigtigt for de voksne at have fokus på at få blive bedre til at få skabt varierede legemiljøer, få skabt flere små rum til leg og fordybelse. Det kunne være decideret fysisk afmærkede rum, f.eks. ved at opstille højbede på en særlig måde, men det kunne også være usynligt afskærmede, som at lave hinkeruder i én ende af legepladsen. En sådan aktivitet igangsat af en voksen skabte hurtigt tilstrømning af børn, der alle deltog i denne leg, og der opstod netop en usynlig afskærmning. Denne tydelige afgrænsning af leg, sammenkoblet med øget plads til fordybelse og nærvær hos de voksne, skulle hjælpe børnene til at blive bedre til at lege vildt og heri tage hensyn til hinanden. Det oplevedes også, at når legepladsen var ryddelig når børnene kom ud, var der grobund for bedre, længerevarende lege. Alle kostene er fx. blevet hængt op, og tager en voksen en kost, kan man være sikker på et helt hold af hjælpere, som, hvilket giver glæde og medejerskab.

Vores mål er:

Fordybelse

Legekompetencer

Forhandling/mægling

Medejerskab

Vilde lege

Varierede legemiljøer