Anerkendelse, nærvær og omsorg

Vi skelner imellem den synlige omsorg og den usynlige omsorg.

Den synlige omsorg

Er blandt andet at give barnet mad, når det er sulten, vand at drikke når det er tørstig, tøj på så det ikke fryser, hjælpe barnet af tøjet, hvis det har det for varmt, hjælpe barnet på toilettet og med at få vasket hænder, hjælpe barnet over vejen, give barnet plaster på når det har slået sig.

Den usynlige omsorg

Træder frem der hvor personalet gør sig tanker om barnets psykiske velbefindende, og bruger deres indfølingsevne og empati til at forstå, hvordan barnet har det. Det er den, vi bruger, når vi oplever at barnet er ked af det og må trøstes, at barnet ikke trives med de andre børn og skal have støtte til at komme videre, eller hvor barnet bare har brug for en voksen til at sidde på skødet af.

Den usynlige omsorg gør sig gældende dér, hvor et barn har mestret en opgave og skal have anerkendelse og skulderklap, eller hvor personalet igennem åbenlys interesse får det til at føle sig set, respekteret og anerkendt.

Omsorg er også at børnene oplever personalet som troværdige og ansvarlige

At personalet sætter grænser og er tydelige i deres udmelding til barnet, om hvad der er til forhandling, og hvad der ikke er til forhandling.

Eksempel
Selv om børnene nogle gange har lyst til at gå og fjolle på fortovet, så er det ikke noget, vi kan forhandle om, her er det personalets anvisninger, der gælder.

Hvis børnene beder om at blive længere tid på legepladsen eller signalerer gennem deres adfærd, at de har det så dejligt på legepladsen, og er helt fordybet i det de laver, kan vi derimod ”forhandle” om det (sige: “Okay, vi bliver lidt længere, når I nu gerne vil lege lidt mere”, eller sige: ”Vi skal hjem, men jeg kan høre på dig/se på dig, at du leger så godt, så du må lege lidt endnu, og så går vi om lidt”).
Her vil børnene kunne lære, at de har medbestemmelse. Det er vigtigt, at børnene får den oplevelse også.