Praktisk information til forældrene
Aflevering: Børnene afleveres i institutionen og vi overtager først ansvaret for jeres barn, når barnet er afleveret til en voksen.
Afhentning: Frederiks lukker kl.:17.00! Dvs. at I skal være gået senest kl. 17.00.
Beklædning: Forældrene sørger selv for af- og påklædning af barnet, når det møder og når det bliver hentet, samt at holde orden i barnets garderobe. Barnet skal være iklædt tøj, der må blive beskidt og som passer i størrelsen
Barnet skal have regntøj, skiftetøj og et par hjemmesko i garderoben.
Alt tøj og sko skal være tydeligt mærket med barnets navn.
Hvis jeres barn skal hentes af andre end jer, skal vi have besked, – ellers bliver barnet ikke udleveret.
Glemmekasse: Husk at tjekke glemmekasserne under trappen jævnligt.
Medicin: Personalet må i almindelighed ikke påtage sig ansvaret for medicinuddeling. I enkelte tilfælde, ved kroniske sygdomme kan pædagogerne blive direkte instrueret om medicinering, så barnet kan modtages.
Mødetid: Af hensyn til den daglige planlægning skal børnene møde senest kl. 09.30, med mindre andet er aftalt.
Opslag: Husk, at læse div. opslag og de daglige beskeder på stuerne eller i hallen.
Skader: Hvis uheldet skulle være ude – hvilket sjældent sker -, at et barn kommer til skade, bliver forældrene underrettet, så de i fællesskab med personalet kan vurdere, om det er nødvendigt at hente barnet.