Robin Hood

I den daglige gang opstår der også projekter, bl.a. ved at følge børnenes spor. Her bliver der ikke nødvendigvis sat en uge af, men der bliver løbende arbejdet med et gennemgående tema, hvis varighed kan afgøres af børnenes interesse.

Bl.a. har vi over flere gange været i skoven og lege Robin Hoods hjælpere.

Dette projekt blev “plantet” af voksne, dvs. som udgangspunkt blev det udviklet af personalet, men da børnene viste en stor interesse, har det udviklet sig, og er blevet til gentagende ture til Bøllemosen. Vores idé med at arbejde med børnenes spor kommer til udtryk ved, at så længe børnene viser interesse, vil projektet blive taget op.

Her følger baggrunden for idéen til projektet.

Som børn var historien om Robin Hood en elsket og tankevækkende fortælling. Det kan virke utroligt på et barn, at det kan retfærdiggøres at stjæle, men ikke desto mindre formår historien om Robin Hood netop dette. Fortællingen har hængt ved, og som ældre er vi blevet interesserede i måden, Robin og hans mænd levede i pagt med naturen.Robin Hood er en sagnhelt, og hans reelle eksistens er tvivlsom. Den gængse opfattelse er dog, at han levede under Richard Løvehjertes tid som konge, hvilket var i slutningen af det 12. århundrede. Robin Hood blev fredløs, da han skød et af kongens vildt, hvilket kan være et udtryk for, at der herskede et antropocentrisk natursyn på denne tid. Robin og hans mænd har levet med en blanding af det antropocentriske og zoocentriske natursyn i skoven. De havde stor respekt og hengivenhed til skoven. Den skulle kunne føres videre og ikke ødelægges, mens dyrene og planterne alle havde en værdi i sig selv. Dette kan kaldes zoocentrisme. Det antropocentriske syn kommer til udtryk i den forstand, at de samtidig brugte dyrene og planterne som fødekilde, ligesom de har gjort brug af naturen som beklædning. De var altså opmærksomme på at udnytte naturen til egen fordel, men gjorde det med stor respekt og etik. (Edlev, Thomas, 2008)

 

IMG_2455
Børnene sidder omkring bålet og bliver præsenteret for eventyret om Robin Hood.

Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel har dannet baggrund for vores didaktiske overvejelser i forbindelse med denne opgave. Her følger en uddybelse.

Indhold

Under dette projekt skulle børnene igennem følgende aktiviteter:

– Børnene vil bruge naturen til at camouflere os, da vi skal kunne gemme os for Prins Johns karet, sheriffen og hans  onde soldater.

IMG_2512
En af Robin Hoods hjælpere går i ét med et træ.
IMG_2503
Nogle andre går i ét med jorden.

 

 

 

 

 

 

 

– Robin Hood og hans mænd og kvinder bor i skoven, så vi skal udsmykke vores lejr ved at male – med naturen som lærred eller pensel. Det kan være på træ, bark, blade, pinde og sten.

IMG_2524
Der bliver udtrykt på livet løs.
IMG_2529
Alle er godt i gang.

 

 

 

 

 

 

 

– Vi skal kaste til måls, da vi skal kunne ramme sheriffens soldater i hovedet, når vi skal plyndre dem. Vi opstiller skydeskiver og bruger naturen som kasteskyts

IMG_2547
Børnene kaster med naturen.
IMG_2552
Denne aktivitet rummer både sansning og læring i naturen samt sociale spilleregler.

.

 

 

 

 

 

 

– Vi tænder et bål, hvor vi vil tilberede en let frokost.

IMG_2463
Udover at børnene er med til at samle brænde og lægge på, fungerer bålet også som samlingssted.
IMG_2580
Det er hyggeligt at spise mad tilberedt over bål.

 

 

 

 

 

 

 

– Robin og hans mænd og kvinder bruger skoven som spisekammer, så vi opstiller kartoffelfælder og ser, om der er bid, når vi skal hjem.

IMG_2480
Kartoffelfælden skal lægges strategisk.
IMG_2473
Hjælperne bliver sat sammen to og to, og skal samarbejde om at finde et godt sted til kartoffelfælden.

 

 

 

 

 

 

 

Læringsforudsætninger

Projektet udføres med børnehavebørn i alderen 3-5 år.  Det univers, vi vil skabe, skal danne rammen om legene og aktiviteterne og her forventer vi, at de større børnehavebørn vil have bedre mulighed for at forstå og indgå i universet.

Rammefaktorer

I institutionens læreplan er naturen og naturfænomener som punkt. Det er altså en målsætning for institutionen at stimulere børns oplevelser i naturen.

Mål

Vores mål er at give børnene oplevelser og erfaringer med og i naturen. Igennem oplevelserne, som vi sætter i scene med vores aktiviteter, vil børnene få mulighed for at opnå kendskab til naturen; hvad dufter, hvordan mærkes bark, hvor meget bliver man beskidt af mos, hvor tung er træstubben og hvor langt kan man kaste et blad. Vi vil også have fokus på at få styrket børnenes kreative udfoldelse ved at følge op på dagene i skoven med en indendørsaktivitet, hvor børnene får mulighed for at omdanne deres indtryk til udtryk. Med fortællingen om Robin Hood og hans mænd vil vi lægge vægt på fællesskabet blandt de fredløse, og her ligger et usynligt mål om at få styrket børnenes samvær og relationsdannelse, samt følelse af at tilhøre et fællesskab.

Læreprocessen

Med udgangspunkt i den didaktiske trekant vil vi i første omgang gå foran børnene. Her vil der altså være fokus på forholdet mellem voksen og indhold, idet vi vil formidle fortællingen om Robin Hood. Vi sætter krav til børnene ved at igangsætte aktiviteter, de skal deltage i. Under aktiviteterne forventes børnene at være aktive, og vores rolle vil være mere ved siden af børnene.

Vurdering/evaluering

Vi vil mundtligt evaluere med kolleger, der har været med i skoven. Til sidst vil vi evaluere på egen præstation samt på de planlagte aktiviteter og deres grad af succes. Dette vil gøres mundtligt og skriftligt ud fra børnenes og vores oplevelser samt dokumentation. Der vil være en fernisering på ugens sidste dag i institutionen, hvor forældre og børn kan se deres produkter fra skoven og institutionen, ligesom de kan se billeder fra oplevelserne.

 

 

Det fælles tredje

Robin Hood og hans mænd havde et stærkt fællesskab, og de havde en sag, de sammen kæmpede for, at hjælpe de svage i samfundet mod at blive overrumplet af de rige og griske adelige. Dette kan betegnes et fælles tredje. Det er en selvfølgelighed, at vi mennesker, ung som gammel, barn som voksen indtager forskellige positioner ift. hvorledes vi oplever fænomener, aktiviteter etc. Netop disse forskellige positioneringer er grundlaget for at meningsudveksle og orientere sig imod noget uden for selve relationen, for derved at gøre relationen produktiv. Et fælles tredje kan foregå mellem to personer eller i en gruppe af mennesker. Det kan tage udgangspunkt i en fælles sag, man kæmper for, eller en aktivitet som f.eks. at skulle iklæde sig naturen for at kunne skjule sig. Det handler endvidere om at begge/alle opnår en følelse af at lykkes om noget fælles, f.eks. ”…Vi skal have samlet brænde, så vi kan tænde et bål og derved få varme og mad”. Hvis man vil lykkes med et fælles tredje, så er det essentielt, uanset hvilken position man indtager, at man forholder sig nysgerrig og bekræftende overfor hinanden. (Edlev, Thomas, 2008)

 

Æstetiske læreprocesser

Begrebet æstetik stammer oprindeligt fra den græske filosofi, hvor ordet aisthesis betød den kundskab, man får gennem sanser og følelser. En æstetisk læreproces bliver til som følge af kronologiske trin i det, der betegnes som den æstetiske virksomhed. Her kræver en sansepåvirkning bearbejdning. Disse to trin kaldes perception. Dette fører til en æstetisk oplevelse, der kan rumme enten indtryk, udtryk eller begge dele. Oplevelsen vil føre en æstetisk erkendelse med sig, hvilket vil sige, at man i sit indtryk eller udtryk f.eks. opnår erfaring med, hvordan farver påvirker hinanden. Dette kaldes en æstetisk læreproces. (Ringsted, S og Froda, J, 2008)

 

Dannelse igennem naturoplevelser

Naturen rummer ubegribelig mange eksplicitte og implicitte muligheder. Naturen stiller ingen krav, den er fordomsfri, den dømmer ikke, der er plads til enhver, og aktiviteter og leg kan få frit spil. Naturen kan danne ramme om eventyr og rollespil etc. Mennesket er fra naturens side skabt med både muligheder og begrænsninger. Udfoldelsen og udviklingen af menneskets evner afhænger i høj grad af miljø, kultur, historie og resurser

”Resultatet af alle de bevidste og ubevidste påvirkninger, som et menneske udsættes for, kan betegnes med begrebet dannelse.” (Kyrstein 2002) Dette citat af Kyrstein beskriver hvorledes, et menneskes dannelse livet igennem bliver påvirket af både bevidste, ubevidste, indre og ydre påvirkninger. Disse påvirkninger, som vi beskæftiger os med, skal ses i et naturoplevelsesperspektiv.

Desuden kan man ifølge Kirsten Drotner dele dannelse op i 3 niveauer.  Alle tre niveauer vil vi forsøge at stimulere med vores aktiviteter.

Det individuelle

Børnene skal hver især igennem en æstetisk virksomhed, hvor de får lov til at erfare på egen hånd. De skal i nærkontakt med naturen i camouflage- og kastelegen. De vil ydermere få rum til at skabe umiddelbare indtryk til udtryk, når de skal lave uroer til træerne. Dagen derpå vil børnene få mulighed for at danne mere bearbejdede indtryk til udtryk, da der skal males og formes på institutionen.

Socialt

Legen og fortællingen i skoven vil have fokus på det fællesskab, Robin Hood og hans mænd havde. Sidst på ugen vil der være fernisering på institutionen, hvor produkter og billeder udstilles.

Kulturelt

Idet vi er sammen over flere dage, vil vi i fællesskabet have mulighed for at skabe en “lynkultur”. Man kan forestille sig, at de udtryk, børnene kommer frem til, vil bære præg af de aktiviteter, vi i fællesskab har lavet – og altså ikke bare vilkårlige naturindtryk. Det bliver ydermere interessant at følge, hvor meget deres kulturelle niveau fra institutionen og byen vil fylde i deres udtryk.

 

 

Læring i naturen

Børnehavebørns læring i naturen kan inddeles i niveauer, hvor der i dette projekt blev arbejdet med de følgende fire:

Det første niveau er ”at være i naturen”, her er det den frie leg, børnenes umiddelbare interesser, impulser og lyster, som følges. Børnene kan her bare ”tonse derudaf”. Børn, som ikke er bekendt med at være i naturen, kan opleve stor lyst til netop bare at sanse naturen og prøve den og sig selv af i de pågældende rammer. En af de planlagte aktiviteter, ”camouflage legen”, kan netop være en motiverende og lærerig leg, hvor børnene frit kan iklæde sig naturen og på den måde komme helt tæt på den og sanse den.

Andet niveau, som kan ses i forlængelse af det første er ”at være aktiv i naturen.” Børnene kan her indgå i styrede aktiviteter, bruge naturen til leg og motion. Børnene kan på dette niveau føle sig sikker, tryg og fortrolig ift. at være i naturen. Andet niveau bliver udløst i takt med, at man har bevæget sig i første niveau.

Tredje niveau er ”at opleve og iagttage naturen”. Her kan børnene udover at være kompetente i niveau et og to, selvstændigt bruge samtlige sanser til at opleve naturens diversitet. Samtidig med at barnet hører, lugter, mærker, ser og smager på naturen, kan det også indsamle ting fra naturen, sammenligne dem og bruge dem. Her vil en anden planlagt aktivitet, ”kasteskyts” blive yderst anvendelig, da det netop giver børnene mulighed for at samle ind og sammenligne.

Fjerde niveau er ”at lære om naturen”, dette sker selvfølgelig også i de tre første niveauer, men her er der tale om en viden, som bliver overleveret fra voksen til barn, f.eks. viden om arter, familier, kendetegn, biotoper, føde, formering. På dette niveau er børnehavebørn ved at nå grænsen ift. hvad det er muligt for dem at lære. En mulighed for overlevering af viden til børnehavebørn, kunne være at gøre det igennem en fortælling, f.eks. Robin Hood, hvor der også er et kulturhistorisk perspektiv.